For at kunne lykkes som leder skal man ikke kun have en teoretisk og praktisk viden om ledelse. En god leder har selvindsigt og har dermed blik for, hvornår og hvorfor man lykkes – eller ikke mindst ikke lykkes – med sin lederopgave.
Lederudvikling er til både den nye leder i sit første lederjob og til den mere erfarne leder, der ønsker at arbejde med mere specifikke aspekter af sin lederrolle.
Et lederudviklingsforløb indledes med en personlighedstest (link) og vil bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvilke styrker og udviklingsområder har jeg?
- Stemmer mit selvbillede overens med, hvordan andre ser mig?
- Hvordan er jeg at arbejde sammen med?
- Hvad skal jeg være opmærksom på for at nå virksomhedens mål?
Et lederudviklingsforløb tilrettelægges altid ud fra de ønsker, behov og muligheder, der er til stede – både hos lederen og den organisation, vedkommende er en del af.